Selv i en lille have som vores, som primært består af pryd, så kan man faktisk dyrke utroligt mange ting, hvis man er lidt kreativ. Her er ikke plads til en reel køkkenhave, men et lille drivhus og en frugthave. Udenfor frugthaven er der også spiselige ting. Alt i alt lavede jeg for sjov denne liste over de ting, som vi har i haven, og blev faktisk lidt overrasket over, hvor mange ting, der blev til:

Den var næsten ovre, før man opdagede det. Sommeren 2017. Jeg synes ikke, at jeg har lavet det store denne sæson, men alligevel er det blevet til noget.En af de ting, som jeg er allermest glad for, er alkoven i pergolaen. Ideen fik jeg en sen aften i regnvejr, hvor jeg ikke kunne sove. En hyggekrog inde i bedet. En s…. god idé, som Egon ville have sagt. I nattøj og regnfrakke – og med en lommelygte i hånden, stod jeg kort efter og kiggede på det sted i bedet, hvor alkoven kunne være.