Havedam

Efter et hyggeligt have-kaffe-besøg hos Martin fra Den Unikke Have – blev jeg enig med mig selv om, at jeg måtte have mig et nyt – og større – havebassin i haven. Min farmor i England havde et fantastisk havebassin i sin have. Jeg husker det som kvadratisk, i grøn marmor, og med en siddekant rundt. Min første idé var at lave et støbt bassin, men

Det, der optager mig allermest i haven lige nu, er vores nye bistade. Det er et såkaldt trugstade – og det er planen, at der skal flytte bier ind i slutningen af april. Bier og bistader er lidt af en videnskab. Hold nu op, hvor er der mange ting, som man skal have styr på. Først og fremmest er der valget af stade.

Pergola

Pergolaen blev færdig og der kom sprosser på vinduerne. Jeg er bare så glad for resultatet. Jeg synes pergolaen giver en god balance i haven. Den giver også en rigtig god afskærmning fra vest. Regn og lyd kommer fra vestsiden, så når efeuen vokser til vil resultatet skærme fra indkig fra nabohaven, samt reducere støj og vind i haven. Pergolaen betyder også, at mit vest-bed nu bliver et delvis skygget bed. Det er dejligt.

Indrømmet. Jeg synes, det er en lidt kedelig årstid. Jeg glæder mig ufatteligt til foråret kommer. Men – så kan man jo bruge tiden til at se de store linier efter i sømmene.

Indrømmet. Jeg blev aldrig helt så glad for mine grus-stier, som jeg havde forventet. Det var ligesom ikke rigtigt kolonihave-agtigt nok. Jeg lagde mærke til, at jeg faktisk selv er mest forelsket i haver, der har græs. Ikke meget græs – og slet ikke større plæner, men dog noget. En anden ting er, at gruset ikke rigtigt pakkede sig, som jeg havde forventet, til trods for, at det blev vibreret 3-4 gange i processen.

Udviklingen

Det er altid sjovt med ‘før’ og ‘efter’ billeder. Man glemmer hurtigt hvordan det hele startede.

I januar 2015 så “haven” ud, som vist nedenfor. Her var virkelig ingenting. Seamus, der var 7 år dengang, og jeg – sad på en bænk ved hegnet – i mudder til knæene og aftalte, at vi engang ville sidde netop dér igen og sige til hinanden: “kan du huske, da vi sad her og frøs i mudder – og her ingenting var”. Det har vi faktisk gjort rigtigt mange gange siden.

Det her er min nye bibel. Det er en super flot og helt fantastisk bog om frøformering. Anne Gine har frøformeret med stor succes gennem mange år. Bogen har et indledende afsnit om frøformering generelt, men er primært et opslagsværk, hvor man kan slå 150 stauder op – og læse hvornår og hvordan de skal sås. En meget grundig gennemgang, der også angiver sværhedsgrader for de forskellige frø.

Indrømmet. Jeg har ikke været helt realistisk i planlægningen af mine (rosen)bede. Jeg har placeret roserne efter det mindste mål af de vejledende højder. Og det skulle jeg ikke have gjort. De er generelt blevet meget højere end forventet, med undtagelse af den engelske rose Heritage, som stadig er en lille splejs.

Haven i august. Min augusthave trænger til lidt tilretning. Sommerblomsterne er generelt blevet meget voldsommere og langt højere end forventet. Mine cosmos er plantet i for store grupper – og for langt fremme i bedene i en forventning om, at de kun blev ca. 60 cm. høje. De blev meget kraftige og tæt på 150 cm., så nogle steder har jeg helt fjernet dem – andre steder er de blevet klippet ned i en mere harmonisk højde.

Indrømmet. Her er ikke så langt fra tanke til handling. Efter Gittes og min snak her på bloggen i forbindelse med mit sidste indlæg – vedrørende min rhododendron, så kom jeg til at tænke mere og mere på, at jeg jo slet ikke var særlig vild med den – og at den alligevel havde en af de mere centrale pladser i haven. Bare forbi den var noget af det eneste, der stod her for et år siden – så behøvedede den jo sådan set ikke blive stående der.