Indrømmet. Jeg synes, det er en lidt kedelig årstid. Jeg glæder mig ufatteligt til foråret kommer. Men – så kan man jo bruge tiden til at se de store linier efter i sømmene.

Indrømmet. Jeg blev aldrig helt så glad for mine grus-stier, som jeg havde forventet. Det var ligesom ikke rigtigt kolonihave-agtigt nok. Jeg lagde mærke til, at jeg faktisk selv er mest forelsket i haver, der har græs. Ikke meget græs – og slet ikke større plæner, men dog noget. En anden ting er, at gruset ikke rigtigt pakkede sig, som jeg havde forventet, til trods for, at det blev vibreret 3-4 gange i processen.

Udviklingen

Det er altid sjovt med ‘før’ og ‘efter’ billeder. Man glemmer hurtigt hvordan det hele startede.

I januar 2015 så “haven” ud, som vist nedenfor. Her var virkelig ingenting. Seamus, der var 7 år dengang, og jeg – sad på en bænk ved hegnet – i mudder til knæene og aftalte, at vi engang ville sidde netop dér igen og sige til hinanden: “kan du huske, da vi sad her og frøs i mudder – og her ingenting var”. Det har vi faktisk gjort rigtigt mange gange siden.

Det her er min nye bibel. Det er en super flot og helt fantastisk bog om frøformering. Anne Gine har frøformeret med stor succes gennem mange år. Bogen har et indledende afsnit om frøformering generelt, men er primært et opslagsværk, hvor man kan slå 150 stauder op – og læse hvornår og hvordan de skal sås. En meget grundig gennemgang, der også angiver sværhedsgrader for de forskellige frø.

Indrømmet. Jeg har ikke været helt realistisk i planlægningen af mine (rosen)bede. Jeg har placeret roserne efter det mindste mål af de vejledende højder. Og det skulle jeg ikke have gjort. De er generelt blevet meget højere end forventet, med undtagelse af den engelske rose Heritage, som stadig er en lille splejs.

Haven i august. Min augusthave trænger til lidt tilretning. Sommerblomsterne er generelt blevet meget voldsommere og langt højere end forventet. Mine cosmos er plantet i for store grupper – og for langt fremme i bedene i en forventning om, at de kun blev ca. 60 cm. høje. De blev meget kraftige og tæt på 150 cm., så nogle steder har jeg helt fjernet dem – andre steder er de blevet klippet ned i en mere harmonisk højde.

Indrømmet. Her er ikke så langt fra tanke til handling. Efter Gittes og min snak her på bloggen i forbindelse med mit sidste indlæg – vedrørende min rhododendron, så kom jeg til at tænke mere og mere på, at jeg jo slet ikke var særlig vild med den – og at den alligevel havde en af de mere centrale pladser i haven. Bare forbi den var noget af det eneste, der stod her for et år siden – så behøvedede den jo sådan set ikke blive stående der.

Endelig 5 min.’s tørvejr, så jeg kunne nå at tage et par billeder af haven. Alt er jo nyplantet og slet ikke vokset til – eller ind i hinanden. Lidt forsigtig regn er jo godt for en nyplantet have, men konstant regn i de her mængder er jo noget barsk – for alt bliver tæsket til jorden. Pt. skinner solen – det gjorde den ikke helt i morges, da billederne blev taget, men pyt.

Så skete det endelig. Råhuset til min tilbygning kom op. Det er så fedt. Faktisk har jeg været så travl med byggeri, at jeg set ikke har haft tid til at lave et indlæg her på bloggen. Instagram har fået et par hurtige billeder – mere har jeg ikke nået.

Havens stier

Vi starter lige med et kig ud over haven, som nu er blevet lidt mere grøn. Det er dejligt, at der nu begynder at krybe lidt forsinket ting op ad jorden. Alting er jo blevet sat noget tilbage af, at være blevet dækket med 12 cm. jord, men det går faktisk overraskende godt.