Jeg gider det ikke. Slet ikke. Frost og sne hører til i januar og måske februar, men ikke i marts måned. I marts er jeg gået i forår-mood med forspiring og jordforbedring. Jeg har så mange planer for foråret – jeg skal ændre formen på havedammen, lave et tag til portalen til frugthaven, lave et højbed i drivhuset og ændre gulvbelægningen, lave belægning af marksten i frugthaven, plante et stort træ på terrassen og meget mere. Og jeg har ikke tid til mere sne.

Selv i en lille have som vores, som primært består af pryd, så kan man faktisk dyrke utroligt mange ting, hvis man er lidt kreativ. Her er ikke plads til en reel køkkenhave, men et lille drivhus og en frugthave. Udenfor frugthaven er der også spiselige ting. Alt i alt lavede jeg for sjov denne liste over de ting, som vi har i haven, og blev faktisk lidt overrasket over, hvor mange ting, der blev til:

Det, der optager mig allermest i haven lige nu, er vores nye bistade. Det er et såkaldt trugstade – og det er planen, at der skal flytte bier ind i slutningen af april. Bier og bistader er lidt af en videnskab. Hold nu op, hvor er der mange ting, som man skal have styr på. Først og fremmest er der valget af stade.

Pergola

Pergolaen blev færdig og der kom sprosser på vinduerne. Jeg er bare så glad for resultatet. Jeg synes pergolaen giver en god balance i haven. Den giver også en rigtig god afskærmning fra vest. Regn og lyd kommer fra vestsiden, så når efeuen vokser til vil resultatet skærme fra indkig fra nabohaven, samt reducere støj og vind i haven. Pergolaen betyder også, at mit vest-bed nu bliver et delvis skygget bed. Det er dejligt.

Det her er min nye bibel. Det er en super flot og helt fantastisk bog om frøformering. Anne Gine har frøformeret med stor succes gennem mange år. Bogen har et indledende afsnit om frøformering generelt, men er primært et opslagsværk, hvor man kan slå 150 stauder op – og læse hvornår og hvordan de skal sås. En meget grundig gennemgang, der også angiver sværhedsgrader for de forskellige frø.