Det er et foto af sofa-sove-briksen i mit kolonihavehus. Det fremgår af teksten, at den er bygget af gamle køkkenelementer. Det er den nu ikke. Det er en sofa-sove-briks, som jeg byggede for et par år siden af nye skuffe-elementer fra Ikea (serien Nordlig). Farven på væggen er en Dyrup-maling, der hedder S2020-B40G.

Haven i august. Min augusthave trænger til lidt tilretning. Sommerblomsterne er generelt blevet meget voldsommere og langt højere end forventet. Mine cosmos er plantet i for store grupper – og for langt fremme i bedene i en forventning om, at de kun blev ca. 60 cm. høje. De blev meget kraftige og tæt på 150 cm., så nogle steder har jeg helt fjernet dem – andre steder er de blevet klippet ned i en mere harmonisk højde.

Så skete det endelig. Råhuset til min tilbygning kom op. Det er så fedt. Faktisk har jeg været så travl med byggeri, at jeg set ikke har haft tid til at lave et indlæg her på bloggen. Instagram har fået et par hurtige billeder – mere har jeg ikke nået.