Pergolaer i haven

Pergola
Pergolaer

Pergolaer

Mine kunder ønsker ofte, at der skal indgå en pergola eller to i deres haveplan, ligesom jeg også får mange spørgsmål om pergolaerne i min have i mails og via min IG-profil.

Og pergolaer kan også noget særligt. Jeg er selv vild med dem. Designmæssigt kan de bruges til at skabe rum i haven, som en naturlig afgrænsning mellem forskellige områder af haven. De er også gode som afskærning for vind og vejr. De giver skygge og reducerer lyd.

Pergola

Praktiske oplysninger, hvis du vil bygge en pergola:

  • Brug trykimprægneret stolper i størrelsen 75×75 mm eller 100×100 mm, afhængig af pergolaens og havens størrelse
  • Byg tag-lameller af alminde skillerumslægter, hvis du har brugt 75×75 mm stolper og taglægter, hvis du har brugt stolper i 100×100 mm
  • Sæt stolperne i stolpesko eller stolpebeton
  • Der er størst sandsynlighed, at stolperne rådner i området mellem jord og luft. Dette område kan derfor beskyttes ekstra med tjære
  • Lav hellere pergolaen lidt for høj end lidt for lav, da der også kommer beplantning på taget, som vil hænge ned
  • Vælg beplantning til pergolaen afhængig af behov for skygge, afskærmning og lydreducering

Det er utrolig let at bygge en pergola. Den har stor effekt på haven. Jeg synes derfor en pergola er en god investering. En pergola kan være stor eller lille, med eller uden beplantning, fritstående eller fastmonteret på huset.

Mine pergolaer.

Jeg har tre pergolaer i min lille have (på 360 kvm). Alle i meget forskellig størrelser.

En lille pergola ved indgangen danner en have-éntre. Man kommer ind i haven via en mørk tunnel og ud i haven, der åbner sig. Jeg er vild med den effekt, der giver, når man ankommer til haven. Pergolaen skærmer desuden for indkig udefra vejen.

Pergola

Pergola
Pergola

Den store pergola over rudestuen skærmer mod vind og lyd fra vest, hvor motorvejen ligger (250 meter fra min have). Den giver samtidig skygge til alkoven, hvor der er en madras til at hvile på, læse eller bare gemme sig.

Pergolaen over terrassen er den største – og vil på sigt give en dejlig skygge om sommeren. Jeg har plantet hvide blåregn op ad denne, så den lader solen komme ind i huset om vinteren og giver skygge om sommeren.

Om vinteren er der tændt lyskæder i pergolaerne, så haven er oplyst og virker hyggelig.

Pergola
Pergola
3 replies
  1. bupropion
    bupropion says:

    I like the valuable information you provide in your articles.
    I will bookmark your weblog and check again here frequently.
    I’m quite certain I will learn many new stuff right here!
    Best of luck for the next!

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *