Tid til anlæg af de større linjer – en pergola

Pergola

En ny pergola. Jeg drømmer er om en pergola i haven.

Det er en lidt kedelig årstid, men den er god til at kigge de store linier efter i sømmene.  Det har jeg har gjort – og bygget en pergola!

Bygge pergola Pergola i haven

Det eneste, der er tilbage på grunden fra overtalelsen for 2 år siden er “rudestien”. Den har jeg haft oppe – lagt noget mere grus under – og lagt den ned igen, præcis som den var.

I det her vejr kan man jo ikke se det fine rudemønster under islaget, men det er der. Sammen med en masse lave trædebregner i mellemrummene.

Sammen med verdens bedste nabo, der gerne trodser vejr og lave temperaturer for et af mine skøre indfald, fik jeg så bygget en pergola i weekenden. Og hold fest, hvor er jeg glad for den.
Den blev lige, som jeg havde ønsket mig. Jeg tror, det bliver helt fantastisk, når efeu’en kommer i gro og fylder noget mere. Det bliver hule-hyggeligt at sidde på bænken nede for enden.

.

Ny trædesti

En anden lille ting, som desværre viste sig at være helt nødvendig, var en træde-sti fra havelågen og ind.

Den ligger lidt for højt, men det ordner jeg en weekend, når frosten er gået af jorden. Når græsset kommer i gro til foråret og dækker fliserne lidt, så bliver det helt godt – tror jeg. Hvis ikke, så må jeg finde på en anden belægning.

.

Afslapning

Resten af weekenden har jeg tænkt mig, at skulle sidde lige her. Og planlægge næste sæson. Jeg har allerede efterårs-sået en hulens masse og resten af mine frø er nu sorteret i poser med angivelse af – inde februar – ude marts – inde marts etc. Jeg ved faktisk ikke, hvor jeg skal gøre af alle de såbakker, men når tiden for prikling kommer, kan jeg sikkert give overskuddet til en nabo.

,