Workshops i bed-design
Jeg guider dig til at skabe et smukt bed
Workshop i bed-design
Jeg laver workshops i bed-design. Drømmer du om et bed i dine yndlingsfarver, der blomstrer fra marts til oktober? Så er denne workshop måske noget for dig.
Havens bede skal passe til havens øvrige design. Bedenes sammensætning har stor betydning for den stil og stemning, der skabes i haven.
På kurset kan du vælge en række planter, du gerne vil arbejde med – og så guider jeg dig til at designe dit eget bed. Det er op til dig, om det skal være et bed med fokus på stedsegrønne planter, spændende bladformer eller blomstrende planter i din yndlingsfarver.
Til workshoppen skal du medbringe en målbar tegning i forholdet 1:50 af det bed eller de bede, som du gerne vil arbejde med. Hvis du har en bærbar computer, så medbring også den.
Medbring også gerne printede billeder i A4 format af bede og stemninger, som du godt kan lide. Så hjælper jeg dig med at afkode, hvordan du kan skabe et tilsvarende bed.
.
På kurset lærer du om nedenstående planter – og hvordan du bruger dem:
- Planter, der blomstrer længe
- Stedsegrønne planter
- Bunddække-planter
- Bedets dronninger
- Spir
- Skærme
- Gode kantplanter
- Planter, der væver sig op gennem andre planter
- Planter, der holder sig selv
Du får desuden plantelister med planter i hver kategori med hjem.
.
Med kurset får du:
- Viden om grundlæggende bed-design og gode farvekombinationer
- Hjælp til at lave en bedplan til et bed/bede i din egen have
- Plantelister med planter ovenstående kategorier, så du selv kan kombinere flere nye bede efter workshoppen
- Lidt ‘lækkert’ til arbejdet
Workshoppen foregår i Søborg ved København. Vi skal være helt eller delvist i haven, så husk tøj efter vejret. Der er mulighed for 5-6 deltagere pr hold.
Workshop-hold i bed-design 2022:
Lørdag den 10. september 2022 kl. 12-16 – ledige pladser
Søndag den 11. september 2022 kl. 12-16 – ledige pladser
Hvis du vil på venteliste til et eventuelt ekstra hold i løbet af sommeren, så send en mail.