Haveplan fra Rum i Haven — moderne havedesign
Haveplan fra Rum i Haven — moderne havedesign
Strukturel haveplan med beplantning, Rum i Haven
Eksklusiv haveplan med beddesign af Bonnie Hall

Haveplan

En haveplan er en designplan for hele – eller en del af din have.

I mine designs har jeg fokus på at skabe rum i haven. Rum får en lille have til at virke større og en stor have til at føles intim — og de giver en anledning til at bruge hele haven, ikke kun en mindre del tættest på huset.

Der er normalt venteliste på haveplaner på 2-6 måneder, så book gerne i god tid.

Hvad en haveplan indeholder

En haveplan er en detaljeret designplan for havens grundlæggende design og beplantning. Den indeholder indretningen af haven med haverum, bygninger, terrasser, stier, siddepladser, pergolaer mv. samt havens overordnede beplantning i form af træer, buske og klatreplanter.

Din haveplan

  • En farvelagt haveplan i forholdet 1:100
  • En særskilt tegning med navne på havens træer, buske og klatreplanter
  • En illustreret planteliste til hvert af havens bede med navne, højder og blomstringstider
  • En illustreret liste med forslag til belægningstyper — og en tegning, der viser, hvor de skal ligge
  • Et midtvejsmøde, hvor vi gennemgår mit forslag, og du kan ønske ændringer, inden planen færdiggøres
  • Indhentning af priser på havens beplantning og belægning, når planen er færdig
  • Anbefaling af en anlægsgartner, hvis du ønsker det

Plantelisten fortæller, hvilke planter bedet skal have. Selve sammensætningen — antal, indbyrdes afstand og placering — er bed-designet, og det er dér, bedets udtryk afgøres. De samme planter kan sættes sammen på mange måder med vidt forskellige resultater. Bed-design kan tilkøbes, og prisen aftaler vi på midtvejsmødet, hvor bedenes areal ligger fast.

Udover prisen for den indledende havekonsultation koster en haveplan fra 26.500 kr. inkl. moms. Du får altid en fast pris, inden vi går i gang.

Tæthed i designet betyder mere end havens størrelse. To haver på samme areal kan koste vidt forskelligt at tegne. Det afgørende er, hvor meget haven skal kunne: hvor mange rum, hvor mange funktioner og hvor mange bede der skal være plads til. Et tæt design kræver flere valg pr. kvadratmeter og dermed mere designarbejde — uanset om haven er stor eller lille. Derfor vurderer jeg altid prisen ud fra dine ønsker til haven og ikke ud fra dens areal alene.

Forhold, som har indflydelse på haveplanens pris er:

  • Tætheden i designet
  • Havens størrelse
  • Detaljeringsgrad
  • Designs med store eller mange bed-arealer, som kræver udarbejdelse af flere plantelister
  • Store niveauforskelle på grunden

Design af mikrohaver eller dele af en have tages ind i det omfang min kalender tillader det. Prisen vurderes individuelt efter den indledende havekonsultation.

Bed-design

En færdig have har både struktur og beplantning. Haveplanen lægger haven fast: rummene, terrasserne, stierne, bedenes placering og den overordnede beplantning med træer, buske og klatreplanter. Bed-designet er beplantningen inde i bedene.

Jeg anbefaler bed-design til alle haveplaner. Beplantningen i bedene er det, der afgør, om haven kommer til at se ud, som designet lægger op til.

Valget af planter, farver og måden, planterne kombineres på, er afgørende for bedenes — og dermed havens — udtryk. Ud fra dine ønsker til bedenes stil og farver udarbejder jeg designet til dine bede. Jeg bestiller planterne, får dem leveret direkte hjem til dig og placerer dem i bedene, præcis hvor de skal plantes.

Jeg designer kun med planter, jeg selv leverer. Det er for at sikre, at det er de rigtige sorter, der kommer, i god kvalitet og i den størrelse, designet har taget udgangspunkt i.

Bed-designet faktureres særskilt, ligesom den indledende havekonsultation. Prisen aftaler vi på midtvejsmødet, hvor bedenes areal ligger fast.

Sådan foregår det

En haveplan starter med en indledende havekonsultation, hvor vi gennemgår haven. Her hører jeg om dine ønsker til havens indretning, og vi drøfter mulige designløsninger. Besøget varer op til to timer og koster 4.800 kr. inkl. moms. Hertil kommer kørselstillæg på 7 kr. pr. km. fra 2860 Søborg.

Ved afslutningen af besøget tager jeg en række fotos til brug for udarbejdelsen af haveplanen.

Derefter er forløbet:

  • Ud fra dine ønsker udarbejder jeg et designforslag til din haveplan
  • Vi holder et midtvejsmøde — personligt eller via Teams — hvor vi gennemgår forslaget, og du kan ønske ændringer. Ønsker du bed-design, aftaler vi prisen her, hvor bedenes areal ligger fast
  • Haveplanen færdiggøres og sendes til dig via mail
  • Jeg indhenter priser på havens beplantning og belægning
  • Ønskes bed-design, aftaler vi tid for placering af planterne i bedene

Der er normalt venteliste på haveplaner, så book gerne i god tid.

Haveskitse eller haveplan?

Haveskitse Haveplan
Havens rum, terrasser, stier og siddepladser
Bedenes placering og form
Træer, buske og klatreplanter Navngivet på tegningen Navngivet på en særskilt tegning og i illustrerede plantelister med højder og blomstringstider
Indholdet i bedene — stauder og blomster Illustrerede plantelister til hvert bed
Belægning og materialer Illustreret liste med forslag og en tegning med, hvor belægningen skal ligge
Midtvejsmøde, hvor du kan ønske ændringer
Farvelagt tegning
Grunde med terrænspring

Forskellen er, hvor langt designet går — og hvor meget du selv skal tage stilling til bagefter.

Med en haveskitse får du hele strukturen: rummene, bedenes placering og den overordnede beplantning med træer og buske. Indholdet i bedene — hvilke stauder og blomster dine bede skal indeholde, og hvordan de sættes sammen — og valget af belægning og materialer står du selv for.

Med en haveplan er de valg truffet. Designet er ført helt ned i detaljen og farvelagt, og du får en særskilt tegning med navnene på træer, buske og klatreplanter samt illustrerede plantelister til hele haven med højder og blomstringstider. Du får også indflydelse undervejs: på midtvejsmødet gennemgår vi mit forslag, og du kan ønske ændringer, inden planen færdiggøres. En haveskitse er ét bud — en haveplan bliver til sammen med dig.

En haveplan er dermed også et større stykke arbejde, og det er den anden halvdel af prisforskellen.

Endelig er der haver, hvor en skitse ikke rækker. Skrånende grunde kræver beregning af koter, trin og eventuelle støttemure, og det kan kun løses i en haveplan.

Du får som udgangspunkt leveret haveplanen og de tilhørende bilag i digital form, som du selv printer ud. Husk, at sikre dig, at haveplanen er printet i korrekt målestoksforhold.

Ved design af mindre haver har du mulighed for at få haveplanen tilsendt i fysisk form med posten. Hvis du ønsker dette, skal det oplyses inden færdiggørelse af haveplanen.

Plantelisten til mit terrasse bed
Havedesign haveplan
Haveskitse

Din forberedelse

Haveplaner tegnes i forholdet 1:100. Kun ved meget store designs kan forholdet være 1:200.

For at jeg kan udarbejde dit design med korrekte mål, har jeg brug for en tegning af din grund med hus og andre blivende elementer. Tegningen skal være forholdsmæssig korrekt.

Hvis du ikke allerede er i besiddelse af en situationsplan eller anden korrekt tegning, så kan du nedenstående gratis på nettet:

Bygningsregistrering (BBR): På bbr.dk kan du med MitID hente din officielle bygningsregistrering med husets ydermål og placering på grunden.

Grundgrænsen: På tinglysning.dk finder du matrikelkortet med grundgrænsen ved at søge på din adresse. Det kan printes direkte fra siden.

De to tegninger giver tilsammen et solidt udgangspunkt. Tag også gerne 2–3 kontrolmål på grunden — fx facadelængden og afstanden fra hus til skel, så vi er sikre på, at målene stemmer eller kan skaleres korrekt op.

Har du allerede en situationsplan fra kommunen, er den også fin at bruge. Tjek dog, at den er opdateret, da tilbygninger ikke altid er registreret.

Hvis der gælder særlige regler for dit område — fx om drivhuse eller træers placering og højde — er det en god idé at have styr på dette inden besøget.

Du finder en detaljeret opmålingsvejledning her.

Har du ingen grundtegning, kan jeg arbejde ud fra et luftfoto — det giver dog ikke et præcist resultat.

Jeg tilbyder opmåling af haven som alternativ.

Bemærk, at mangelfulde eller unøjagtige tegninger, samt opmåling medfører øget tidsforbrug og faktureres særskilt.

Tilkøb til haveplaner


Efter besøget

Har du spørgsmål, efter jeg har været hos dig, svarer jeg gerne på mail, telefon eller Teams. Rådgivning ud over selve ydelsen koster 1.800 kr. i timen og afregnes i påbegyndte halve timer. Du er velkommen til at samle dine spørgsmål, så vi kan gennemgå dem samlet.

Nogle ting lader sig vanskeligt drøfte på afstand. Skal vi tale om noget, hvor jeg har brug for at stå i haven — for eksempel supplerende idéer i forlængelse af dem, du fik ved havekonsultationen — er et opfølgende besøg alternativet. Det varer en time og koster 3.500 kr. inkl. moms. Du behøver ikke have bestilt en haveskitse eller haveplan; en tidligere havekonsultation er nok.

Begge dele forudsætter, at jeg har været i din have inden for samme sæson eller år. Er der gået længere, aftaler vi i stedet en ny havekonsultation på to timer.

Se priser og betingelser for opfølgende besøg og rådgivning →

Belægningsplaner

Tegningen, der følger med haveplanen, viser hvor de forskellige belægningstyper skal ligge. Ønsker du også at få fastlagt hvordan de skal lægges — særlige læggemønstre og belægningsdesign — kan en detaljeret belægningsplan tilkøbes, så din anlægsgartner har en tegning at arbejde ud fra.

Detail-tegning

Hvis der ønskes detail-tegninger kan dette tilkøbes for en mer-pris. Det kan fx være en mere udførlig tegning af en pergola.

Projektudførelse

Ved anlæg af haven er det muligt at booke mig til koordinering og tilsyn med udførelsen af det praktiske anlægsarbejde. Prisen afhænger af opgavens omfang.

Levering af træer og planter

Jeg leverer gerne træer, buske og stauder til din haveplan. Levering af planter gennem mig sikrer, at du får store, flotte planter – og at du får leveret de korrekte sorter.

Læs mere her.

Godt havedesign

Godt havedesign fra en dygtig havearkitekt kan betale sig og skal opfylde mange forskellige behov.

  • Sikre, at hele haven bruges
  • Give en smuk og funktionel have hele året
  • Afskærme for uskønne udkig
  • Indeholde siddepladser, der giver anledning til at sætte sig og nyde haven fra mange forskellige vinkler
  • Skabe en harmonisk helhed med dit hus
  • Give lyst til at gå på opdagelse
  • Sikre afskærmet opbevaring af praktiske elementer

Du kan læse mere om mine tanker om godt havedesign her.

haveplan