Godt havedesign

Mine bud på, hvad godt havedesign skal kunne

Besøg haven

Havedesign
Havedesign

Der skal være en anledning

Som havedesigner besøger jeg mange forskellige haver. Når haveejere kontakter mig for at få hjælp til at indrette deres haver, så er det selvfølgelig fordi de mangler ideer og input til at skabe deres drømmehave. Udfordringerne er meget forskellige, men én ting går meget ofte igen. Folk har svært med at indrette deres have, så hele haven udnyttes. En typisk oplevelse er, at de har skabt et miljø omkring en terrasse, tættest på huset – og det er dét. Resten af haven er det bare ingenting. Græs så langt øjet rækker – og de eneste tidspunkter, hvor haveejeren kommer ud i haven er, når han/hun skal slå græsset eller til kompostbunken i det fjerneste hjørne. Det er synd og skam. Dette gælder både små og store haver.

Hvis der ikke er en grund til at gå ud i havens fjerneste hjørne, så gør man det ikke. Jeg synes, det er vigtigt, at haven er designet så, at man opfordres til at bruge hele haven. En god måde at sikre dette er ved at inddele haven i haverum.

Mystik

Ved at arbejde med rum i havens design får man også bedre muligheder for at skabe interessante haver, hvor hele haven ikke kan overskues på en gang. Man er nødt til at gå rundt og udforske haven. I næste kapitel kommer jeg meget mere ind på hvorfor det giver mening at arbejde med rum i haven.

Privat frirum

Godt havedesign skal efter min mening også skabe et privat frirum for haveejeren. Dette kan fx gøres ved af skærme for indkig fra vej og naboer, men også af hindre udkig til fx nabohuse. De fleste af os har jo naboer tæt på. Ved at indrette haven, så man ikke ser nabohuse, tage etc fra haven, skabes en falsk fornemmelse af, at vi er mere ’alene’ og private, end vi reelt er. Den slags snyd er helt lovlig i havens indretning. Jeg forholder mig altid til, hvilke kig, der skal inviteres indenfor – og hvilke, der skal skærmes, når jeg indretter en have. En smuk udsigt til en sø inviteres indenfor, mens udkig til et nabo vindue- eller tag skærmes. Opgaven kan løses på mange forskellige måder. Personligt er jeg meget glad for at bruge såkaldte stolpehække af små stedsegrønne træer til dette formål, især hvis der er tale om en mindre have. Meget mere om denne løsning senere i bogen.

Sammenhæng med boligen

Jeg har tidligere været inde på, at havens indretning i haverum i højere og højere grad efterligner boligens indretning i rum. Hvert rum har sin funktion. Herudover er det også vigtigt, at husets byggestil, boligens indretning og haven hænger stilmæssigt sammen. Det giver en smuk sammenhæng, hvis linjer, former og stil passer sammen. Et arkitektonisk stramt hus med rene, skarpe linjer passer godt sammen med en tilsvarende have med stramme linjer, stedsegrønne vækster og formklippende træer og buske. Denne stil kan sagtens kombineres/forenes med mere frodige staudebede. Faktisk giver dette en smuk kontrast. Denne designstil har ydermere den fordel, at bedene kan være mere ’vilde’ uden at efterlade et rodet indtryk. Tilsvarende giver det en smukkere og mere harmoniske helhed, når et gammelt bondehus i landlige omgivelser kombineres med en have med bløde og organiske former. Tilsvarende kigger jeg altid på, hvilken stil der er inde i boligen. Dels vil jeg gerne skabe en stilmæssig sammenhæng – og dels fortæller det mig meget om ejerenens personlighed og stil – og hvilken type have, der vil passe til dem – så deres personlighed genspejles i havens design.

Udsigt fra huset

Ved design af haven skal kig fra husets vinduer, også tænkes ind. Det er vigtigt, at der er tænkt over, hvad der ses inden fra huset. Et smukt træ eller et frodigt bed, der fx kan ses fra yndlingspladsen i stuen, bringer glæde hele sæsonen. Også i dårligt vejr. Man kan altså ikke tænke havens design, som en isoleret enhed, men som et dynamisk element i samspil med boligen.

Æstetik

Vi kommer heller ikke udenom, at en have skal være en æstetisk nydelse. Hvad det så er eller kan være, er meget forskelligt. Men havejeren skal kigge på noget som, efter hans eller hendes mening, er smukt. Det handler blandt andet om at skærme for ’grimme’ kig. Det kan være kig til noget i omgivelserne, men også i egen have. Uanset, at haven skal være æstetisk lækker, så kommer vi ikke udenom, at der skal være plads til opbevaring af praktiske ting og rod. Vi har det alle sammen, og hvis vi ikke tænker det ind i havens design fra start, så ender mange med en situation, hvor fx trillebøren eller den pose med jord, som man er i gang med at bruge – ender med altid at stå fremme. Og det er der ingen grund til. Der er som regel flere gode muligheder for at afskærme en plads til netop del slags ting i de fleste haver. Meget mere om dette senere i bogen.

Udover blot at skærme for grimme kig, skal godt havedesign også give en masse nydelse for øjet. Her kan man også sagtens tænke føle- og luftesansen ind. Dette er især relevant i såkaldte sansehaver, fx til børneområder eller et afstressende haverum. En have skal indrettes, så den er en nydelse for haveejeren. Uanset om denne nydelse opnås med orden og stramme linjer eller vild frodighed. Her bliver det meget individuelt, hvad en smuk have er for den enkelte – og der er heldigvis ingen rigtige eller forkerte svar eller haver. Det er så skønt, at haver og deres ejere er så forskellige.

Siddepladser

Personligt har jeg mange siddepladser fordelt rundt omkring i haven. Det er vigtigt, at haven er indrettet, så der er steder, der opfordrer til en pause. Man behøver ikke kun sidde på terrassen. Det giver god mening at have mange siddepladser i haven, der kan noget forskelligt. En plads i skygget til et hvil – en plads i morgensolen – et sted til at nyde aftensolen – en plads hvor, man kan se børnene lege – eller en plads med udkig til havens smukkeste bed. Vi skal huske at sætte os ned. Ikke være for resultatorienteret, når vi er i haven. Jeg er ikke selv den bedste til at sidde stille, men jeg øver mig.

 Praktik

Havens skal også indrettes, så den er praktisk. Fx praktiske stier, der er et reelt udtryk for hvordan vi gerne vil gå rundt i haven. En sti kan godt blive lidt for konstrueret, forstået på den måde, at den lige tager en lidt for stor omvej fra A til B i den hensigt at bringe mest mulig nydelse. Min erfaring er, at hvis stien ikke ligger, hvor man rent faktisk har brug for den – så slår man en smutvej uden om stien. Og så er pointen væk. Da jeg anlagde min egen have var det først jeg gjorde, at markere, hvor jeg naturligt gerne ville gå – afhængig af hvor fra og til i haven, jeg havde brug for at gå. Og det har passet meget godt.

Dyreliv

I de senere år har der også været mere og mere fokus på, at vores haver også skal sikre gode vilkår for dyrelivet. Det mener jeg, at man kan gøre på mange måder. Vilde haver med blomsterrigdom og kvasbunker er nok den type haver, som man først tænker på i denne sammenhæng. Men der er mange andre måder, at sikre dette på. Min have er ingen vild blomsterhave med kvasbunker og eng. Alligevel har jeg et rigt dyreliv i haven med bede bier, insekter, fugle, frøer mv. I min have er der ingen græs, men en masse blomsterbede med en lang blomstringsperiode, så der er mad for bier og andre insekter i en lang periode. Herudover har jeg en masse træer og både havedam og flere spejlbassiner i haven – og bag huset hænger et insekthotel skjult i efeu-hækken. Jeg vil derfor gerne bryde lidt med tanken om, at en dyrevenlig have ser ud – og er – på én bestemt måde. Der er mange forskellige elementer, om kan tænkes ind i haven, som tiltrækker dyreliv.

Gentagelser

Som sidste emne, jeg gerne vil nævne i dette kapitel, er at ro og balance med gentagelser i havens beplantning efter min mening er vigtigt i havens design. At arbejde med gentagelser er noget, som jeg er blevet mere og mere begejstret for de sidste år. Jeg har for alvor fået øjnene op for, hvordan gentagelser kan binde en have sammen og skabe ro. Meget mere om dette, sidst i bogen.

Senere vil jeg forsøge at guide dig metodisk igennem processen at designe en harmonisk, smuk og velfungerende have.