Haveplaner fra Rum i Haven
Af havearkitekt Bonnie Hall
Jeg designer nutidige haver med en stram grundstruktur og frodige bede. Jeg har fokus på at skabe rum i haven. Der er nemlig mange gode grunde til at arbejde med rum i haven.
Først og fremmest er det en oplagt måde at sikre, at du bruger HELE haven og ikke kun en mindre del. Hvis der ikke er en god anledning til at gå ned i den bagerste del af haven, så gør du det ikke. Så skab en god anledning til at bruge hele din have.
Rumdeling får desuden en lille have til at virke større – og gør stor have mere intim og hyggelig.
En have med rum er også meget mere interessant at gå på opdagelse i. Når du kan ikke overskue hele haven på een gang, indbyder den til at gå på opdagelse. Sidst, men ikke mindst, så bliver mere balanceret og harmonisk.
Derfor giver det god mening at få lavet en haveplan med fokus på rum i haven.
Havenplaner – hvor starter man
En haveplan starter med et indledende inspirationsbesøg, hvor vi gennemgår haven. Her hører jeg om jeres ønsker til havens indretning og vi drøfter mulige designløsninger.
Prisen for det indledende besøg er 3.900 kr. inkl. moms.
Strukturelle haveplaner
En strukturel haveplan er en detaljeret designplan for havens grundlæggende design. Den indeholder indretningen af haven med haverum, bygninger, terrasser, stier, siddepladser, pergola / pergolaer samt navngivne træer og buske.
Haveplaner udarbejdes som udgangspunkt i forholdet 1:100 (ikke målfast).
Med mindre andet er aftalt – eller fremgår af det fremsendte tilbud – så får du, udover selve haveplanen, også illustrerede plantelister til havens bede. Du kan se eksempler på plantelister her.
Ved denne type haveplan skal du altså selv designe dine bede ud fra de skræddersyede plantelister, som jeg har udarbejdet til dig.
Ved en strukturel haveplan gennemgår vi skitsen til din haveplan ved et telefonisk midtvejsmøde af 30-60 min.’s varighed.
Prisen for en strukturel haveplan til en have på op til 600 kvm. starter ved 18.500 kr. inkl. moms (udover prisen for det indledende inspirationsbesøg).
Prisen for en strukturel haveplan til en have på op til 1.000 kvm. starter ved 22.500 kr. inkl. moms (udover prisen for det indledende inspirationsbesøg).
Prisen for en strukturel haveplan til en have på op til 1.500 kvm. starter ved 26.500 kr. inkl. moms (udover prisen for det indledende inspirationsbesøg).
Eksklusive haveplaner
En eksklusiv haveplan detaljeret designplan, der udover indholdet i den strukturelle haveplan, også indeholder design af havens bede (bed-design).
Bed-design tilbydes i form af målbare beplantningsplaner eller som live-design, hvor jeg designer bedene på stedet og placerer planterne, så du blot skal plante dem, hvor de er placeret.
Ved ‘live-design’ bestiller jeg planterne – og får dem leveret direkte hjem til jer.
Ved en eksklusiv haveplan gennemgår vi skitsen til din haveplan ved et personligt midvejsmøde af op til 1 times varighed.
Prisen for en eksklusiv haveplan til en have på op til 600 kvm starter ved 25.500 kr. inkl. moms.
Prisen for en eksklusiv haveplan til en have på op til 1.000 kvm starter ved 29.500 kr. inkl. moms.
Prisen for en eksklusiv haveplan til en have på op til 1.500 kvm starter ved 32.500 kr. inkl. moms.
Ved design af større haver får du haveplanen og plantelisterne tilsendt som en filer, som du selv printer ud.
Ved design af mindre haver får du haveplanen tilsendt i fysisk form med posten – sammen med dine plantelister.
Forberedelse – hvad skal du gøre?
Haveplaner tegnes som udgangspunkt i forholdet 1:100 (ikke målfast).
I forbindelse med det indledende inspirationsbesøg afleverer du en tegning over jeres have til mig.
Tegningen skal indeholde grunden med bygninger og andre blivende elementer (fx. større træer) korrekt placeret. Den skal enten være forholdsmæssig korrekt (så den kan skaleres op) – eller indeholde mål for alle elementers placering. Tjek, at tegningen er korrekt og indeholder alle blivende elementer. Det anbefales at tage et par kontrolmål, hvis det er en kopi af en matrikelplan.
Du finder en opmålingsvejledning her.
Aflevering af mangelfulde eller forkerte tegninger medfører øget tidsforbrug, som kan medføre mer-fakturering.
Hvis I ingen matrikel- eller situationsplan har, kan jeres grundplan tegnes op efter Google Earth. Denne løsning er dog ikke præcis.
Hvis I ønsker, at jeg skal måle haven op, tilbydes dette for en merpris. Prisen afhænger af havens størrelse og omfanget af blivende elementer på grunden.
Hvis der gælder særlige regler for dit område, fx. med hensyn til træer eller pergolaers højde og placering, så skal du selv have styr på dette inden besøget.
I er velkomne til at sende mig billeder af haver eller planter, som I kan lide. Det kan evt. være en mappe på Pinterest, som I deler med mig.
Tilkøb til haveplaner
Supplerende rådgivning via telefon eller mail
Efterfølgende rådgivning via mail eller telefon faktures efter tidsforbrug, svarende til 1.250 kr. inkl. moms. Der faktureres pr. 30 min.
Belægningsplaner
Det er muligt at få udarbejdet detaljeret belægningsplaner til haveplanen. En belægningsplan viser hvordan de forskellige typer af belægning i haven skal lægges, så din anlægsgartner har en tegning at arbejde ud fra.
Tilkøb af to skitseudkast
Der udarbejdes som udgangspunkt kun en skitse til haveplanen, som gennemgås ved midtvejsmødet. Det er dog muligt at købe to forskellige design-løsninger på indretningen af jeres have. I vælger herefter den ene af de to skitser, som der skal arbejdes videre med. Bestilling af to skitser skal ske i forbindelse med det indledende inspirationsbesøg.
Detail-tegning
Hvis der ønskes detail-tegninger kan dette tilkøbes for en mer-pris. Det kan fx. være en mere udførlig tegning af en pergola.
Projektudførelse
Ved anlæg af haven er det muligt at booke mig til koordinering og tilsyn med udførelsen af det praktiske anlægsarbejde. Prisen afhænger af opgavens omfang.
Levering af planter
Jeg leverer gerne træer, buske og stauder til din haveplan. Levering af planter gennem mig sikrer, at du får store, flotte planter – og at du får leveret de korrekte sorter.
Læs mere her.
Proceduren for en haveplan
- Vi mødes til et indledende inspirationsbesøg, hvor vi taler om jeres ønsker til havens design
- Ud fra jeres ønsker udarbejder jeg et designforslag til jeres haveplan
- Telefonisk eller personligt midtvejsmøde med gennemgang af mit designforslag
- Haveplanen færdiggøres og plantelister udarbejdes
- Ved eksklusive haveplaner aftales tid for BedDesign
Bed-design
Beplantningen i havens bede har stor betydning for havens stil og stemning. Valg af planter, farver og måden planterne kombineres på er afgørende for det bedenes og dermed havens udtryk.
Det anbefales derfor, at du – som en del af din haveplan (eksklusiv) eller som særskilt ydelse – køber bed-design.
Bed-design sikrer, at det samlede design af din have fungerer, så haven får præcis det udtryk, du ønsker.