beplantningsplaner
beplantningsplaner
beplantningsplaner
beplantningsplaner

Bed-Design

BedDesign som en del af din haveplan eller som selvstændig ydelse

Design-stil


Beplantningen i havens bede har stor betydning for havens stil, stemning og udtryk.

Jeg designer bede med et nutidigt udtryk i rolige og  afstemte farver.

Mine designs indeholder en kombination af formklippende buske, blomstrende stauder, stedsegrønne planter og udvalgte græsser. Der er tænkt på højde, blomstringstid, farvetone og planternes særlige egenskaber.

BedDesign sikrer gennemtænkte og nøje sammensatte bede med et naturligt og frodigt udtryk. Der er taget højde for ønsket stil, jordtype og bedets placering i forhold til lys. Rette plante på rette sted sikrer en smuk have i trivsel, der fungerer hele sæsonen.

Måden planter grupperes og kombineres på har stor betydning for den stil og stemning, bedet – og dermed haven – får. Bedet får en helt anden stil end tiltænkt, hvis planterne placeres ‘forkert’.

Ydelse

Ydelsen BedDesign består typisk af en skræddersyet planteliste, udarbejdelse af skitse til en beplantningsplan og planteplacering.

Først udarbejdes en planteliste ud fra dit ønske til bedets stil og farvetema. Du godkender plantelisten inden.

Herefter skitseres en beplantningsplan til bedets design, som jeg bruger, når planterne skal placeres i dit bed.

Herefter indhenter jeg tilbud på de planter, der skal bruges i dit bed- og bestiller dem efter din godkendelse. Planterne leveres direkte til dig. Du bærer dem selv ind til bedet, så det er klar til jeg kommer og placerer dem i bedet.

Jeg designer som udgangspunkt kun bede med planter, jeg selv leverer for at sikre planter af en god kvalitet og en vis størrelse.

Design-delen kræver, at jeg får lov til at gå rundt alene og arbejde i ro, så der er mulighed for at lave justeringer i designet på stedet.

I særlige tilfælde, fx. grundet geografisk placering, kan ydelsen BedDesign efter aftale bestå af en planteliste med tilhørende tegnet beplantningsplan, så du selv placerer planterne efter.

Din forberedelse

Før jeg kommer og placerer planterne, er det vigtigt, at jorden i bedene er gennemarbejdet og klar til plantning. Jorden skal være gravet igennem i et spadestiks dybde.

Hvis din jord er tung og leret, er det en god idé at have indarbejdet lidt grus (også gerne kompost). Hvis jorden er meget let og næringsfattig, så anbefales det, at du har arbejdet vel-omsat kompost i jorden.

Designs, der indeholder græsser skal have blandet noget grus i jorden, hvis den er tung, hvorimod et design med roser skal have en mere næringsrig og lidt tungere muldjord.

Forberedelse af jorden er vigtig og sikrer, at dine planter trives, når de er sat.

Når bedene er et par sæsoner gamle, anbefales et opfølgende besøg til eventuelle justeringer.

Proces

  • Udarbejdelse af planteliste ud fra ønske til stil, farver, jordtype og bedenes lysforhold
  • Plantelisten godkendes af dig
  • Udarbejdelse af skitse til en beplantningsplan til bedet
  • Levering af planterne til din adresse (du bærer kasserne ind til bedet)
  • Design med planteplacering (jeg går alene i haven)
  • Du eller din gartner planter planterne, hvor de er placeret

Pris

BedDesign kan indgå i din haveplan – eller købes særskilt.

Prisen afhænger af bedet størrelse.

Kontakt mig for et tilbud på BedDesign til dit bed.

Planteliste sydbed
Planteliste det romantiske bed
Planteliste det vilde bed
Planteliste sydbed